Danmarks største gensynsfest for efterskoleelever
Afslut efterskoleåret med et brag
Alle efterskoler bor i sin egen camp sammen med tusindevis af andre efterskoleelever, som hver dag dyster mod hinanden om titlen som Årets Efterskole 2022.
Vi har udviklet event- og festivalen Gensynsfesten, for at give jer mulighed for at være sammen til et brag af en afslutningsfest på jeres præmisser. Gensynsfesten er musik, camp-stemning, samvær og masser af hygge og den ligger altid ca. tre uger efter I er stoppet på efterskolen.
Hver efterskole har deres egen camp og bor i én kæmpestor efterskolecamp med tusindvis af andre efterskoleelever. I efterskole arenaen afholdes battles mellem skolerne og vi kårer Årets Efterskole. Ligeledes afholdes der store arena fester, samt en masse koncerter på festivalpladsen
Ofte stillede spørgsmål
Gensynsfesten afholdes på Langelandsfestivalen i Rudkøbing. I 2022 ligger Gensynsfesten fra tirsdag den 26. juli kl. 12.00 - søndag den 1. august kl. 12.00 - i alt 6 dage.
Alle efterskoleelever ligger samlet i én stor efterskolecamp, men hver efterskole har deres eget område, hvor der er garanteret plads til alle med Gensynsfesten billet. Du kan kun bo i efterskolecamp hvis du er tilmeldt via din efterskole.
Tilmeld din efterskole ved at kontakte Den Bedste Tid på telefon 20119339 eller på e-mail bjarne@denbedstetid.dk. Der er ingen krav minmumskrav til antalt deltagere.
Kombi-billet til både Langelandsfestivalen og Gensynsfesten kan KUN købes på www.denbedstetid.dk Har du i forvejen en billet kun til Langelandsfestivalen, kan du tilkøbe billet til Gensynsfesten, men det er lettest for dig at købe begge begge billetter samlet. Det er IKKE tilstrækkeligt med en billet kun til Langelandsfestivalen.
For at deltage i Gensynsfesten skal i have billet til både Langelandsfestivalen og Gensynsfesten. Nedenstående priser inkluderer billet til Langelandsfestivalen, Gensynsfesten og morgenbuffet alle dage.
1. dec. 2021 - 31.dec. 2021 kr. 2495,-
1. jan. 2022 - 31.mar. 2022 kr. 2695,-
1. apr. 2022 - 30.jun. 2022 kr. 2895,-
1. jul. 2022 - 27. jul. 2022 kr. 2995,-
Alle billetter udleveres først ved ankomst til Gensynsfesten. Du har ikke brug for hverken kvittering eller e-billet, da vi har alle ordrer registreret elektronisk og derudover er du opført på skolens deltagerliste, som kommer ud på skolen 1-2 uger før sommerferien, hvis du har bestilt senest 1. juni. Man kan ikke vælge at få sendt sin billet til hjemmeadresse.
Hver skole kan udvælge 2 elever til at være skoleansvarlige. Det er ikke nogen stor opgave men det har alligevel nogle fordele at være en af dem som står for kontakten mellem Gensynsfesten og eleverne på skolen. Har du lyst til at være skoleansvarlig skal du kontakte Bjarne på tlf. 20119339 eller bjarne@denbedstetid.dk
Billetsalget åbner 1. december 2021 og såfremt der stadig er billetter tilbage, kan de købes helt ind til festivalstart, enten på www.denbedstetid.dk eller ved at købe en billet når du ankommer til festivalen. Der er dog begrænset antal billetter så der er stor risko for at Gensynsfesten bliver helt udsolgt.
Få adgang til vores morgenbuffet alle dage fra kl. 8.45 - 11.15 ved at bestille billetten 'Fuld pakke'. Morgenbuffeten findes i campområdet og er kun for efterskoleelever.
Vi tilbyder alle deltagere at få opbevaret drikkevarer i vores kølecontainere under hele festivalen, helt GRATIS. På den måde har i altid kolde drikkevarer og i undgår tyveri af drikkevarer fra jeres telt eller camp. Det er ikke muligt at opbevare madvarer.
Hver dag er der battles i efterskole arenaen. Her dystes der mellem alle de deltagende efterskoler og den sidste dag kåres årets efterskole. De første dage er der fest i den store arena. Til disse fester er der KUN adgang for efterskoleelever. Derimellem er der en masse aktiviteter, musik, strandtur, gå ned i byen eller rundt på festivalpladsen og selvfølgelig hygge og aktiviteter i jeres camp.
Når du har bestilt fuld pakke til Gensynsfesten, er morgenbuffet hver dag fra kl. 8.45 - 11.15 inkluderet. De øvrige måltider kan købes i festivalpladsens madboder og restauranter eller i Rudkøbing by, hvor der også er supermarkeder hvor du kan købe ind. Der er ikke mulighed for opbevaring af madvarer på køl i efterskolecamp.
Gensynsfesten arrangeres og afvikles af et team på ca. 70 frivillige. Halvdelen er unge guider og hver efterskole har mindst en guide tilknyttet. Ungeguiden svarer på spørgsmål, hjælper deltagerne med praktiske udfordringer, lytter til dem når det er svært og støtter hvis det går galt. Guiderne bor ikke sammen med eleverne, men er næsten altid i nærheden.
Du må medbringe alle slags drikkevarer, også alkohol. Du må indtage egne drikkevarer i efterskolecamp og i hele området omkring Gensynsfesten samt til alle de arrangementer, som Gensynsfesten tilbyder. Det er dog ikke muligt at købe drikkevarer i Gensynsfesten, hverken med eller uden alkohol. Når du går ind på festivalpladsen, må du til gengæld ikke medbringe egne drikkevarer, hverken vand, sodavand eller alkohol. Da skal du købe det på festivalens udskænkningssteder og her gælder gældende lovgivning.
Du har mulighed for at bestille lommepenge hjemmefra på www.denbedstetid.dk. Disse indsættes på dit armbånd ved tjek ind og kan bruges i festivalens barer og madboder. Du kan bestille kr. 500, kr. 1.000 eller kr. 1.500 og får 10% i bonus, som dog kun kan anvendes i barerne.
Du kan enten købe badebilletter efter behov i de faciliteter som festivalen tilbyder eller købe et armbånd til fri bad nær ved Gensynsfestens område. Det er gratis at bade i havnen, hvis vejret tillader det.
En festival er ikke en lejrskole og som arrangør bestemmer vi ikke over deltagerne, men Gensynsfesten er til for at skabe mere trygge rammer og en bedre organisering af jeres fest. Det er vores erfaring at i som efterskoleelever er gode til at passe på hinanden og vi mener at Langelandsfestivalen er den perfekte ramme for en efterskoles gensynsfest. Vi får mange positive tilbagemeldinger på, at deltagerne føler sig trygge.
Gensynsfesten har desværre ikke kompetencer til at stå for indkøb til allergikere men såfremt du har allergier, f.eks. glutenallergi, har du mulighed for selv at købe brød og andre fødevarer du kan tåle. Når du har bestilt din billet inklusive morgenbuffet, får du refunderet din egen udgift og dine varer afleveres ved ankomst i morgenbuffeten, hvorfra du også hver dag får det udleveret igen. Medbring kvittering til refusion.
Der er ikke strøm i jeres camp, men du kan lade din mobiltelefon via medbragt power bank eller i Langelandsfestivalens boder, som tilbyder strøm.
Hvis du ikke kan- eller alligevel ikke ønsker at deltage i Gensynsfesten efter du har købt billet, kan den overdrages til en anden ved at sende en mail til bjarne@denbedstetid.dk Skriv din skole, fulde navn og mobilnummer på både dig selv og den elev du har solgt din billet til. I sørger selv for afregning mellem hinanden.
Hvis du har brug for medicin du ikke selv kan opbevare i dit telt, kan du få det opbevaret og evt. sat på køl hos os. Gensynsfesten kan dog ikke påtage sig ansvaret for at du tager medicinen.
Såfremt du inden festivalen bliver syg og ikke kan deltage, kan du få refunderet 75% af din billet. Det er ikke muligt at få refusion når festivalen er startet og det er heller ikke muligt at få refusion hvis sygdom opstår mens du er på festivalen. Kontakt os på tlf. 20119339 eller bjarne@denbedstetid.dk
Mærk stemningen - og kom i festivalhumør! Gensynsfesten er stedet hvor efterskoleelever fra hele landes mødes til skoleårets sidste fest. Stemningen er helt speciel - da det måske er sidste gang at alle efterskolevennerne er samlet på ét sted.
GENSYNSFESTEN 2022 - Standard - Årgang 21/22
Fuld pakke for efterskoleelever fra årgang 21/22. inkluderer billet til Langelandsfestivalen, Gensynsfesten, Efterskolearena, samt morgenbuffet og overnatning på Efterskolecamp.
GENSYNSFESTEN 2022 - Standard - Årgang 20/21
Fuld pakke for efterskoleelever fra årgang 20/21. Inkluderer billet til Langelandsfestivalen, Gensynsfesten, efterskolearena, samt morgenbuffet og overnatning i efterskolecamp